Vi skaber de bedst mulige rammer for læring, udvikling og dannelse. Hos os bliver du set og mødt – lige som du ér og vi VIL DIG
I Varde Kommune arbejder vi med
Kære forældre
Vi vil gerne takke jer for den tillid, I viser os ved at lade os tage ansvar for at skabe trygge, meningsfulde og inspirerende rammer for jeres børns læring og trivsel.
På Trane Skole & Børneby tror vi på, at stærke fællesskaber mellem skole, dagtilbud og hjem er afgørende for børns personlige, sociale og faglige udvikling. Vores mål er at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle børn oplever sig set, hørt og støttet i deres læringsproces.
Vi har en tydelig retning for vores skoleudvikling: Vi ønsker at ruste vores børn til en fremtid, vi endnu ikke kender, ved at styrke deres evne til at samarbejde, tænke kritisk og arbejde innovativt. Derfor arbejder vi blandt andet med co-teaching og to-voksen ordninger, som sikrer, at vores elever får den bedst mulige støtte i undervisningen.
Vi ser skolen som en del af et større fællesskab og samarbejder tæt med lokale virksomheder, foreninger og organisationer. Gennem praktisk læring og virkelighedsnære undervisningsforløb skaber vi en kobling mellem teori og praksis. Vores engagement i Erasmus+ og eTwinning giver eleverne et internationalt udsyn, samtidig med at vi dyrker vores lokale forankring.
På Trane Skole & Børneby tror vi på, at børn gør det bedste, de kan, når de mødes med tryghed, støtte og meningsfulde udfordringer. Derfor er vores arbejde for trivsel en hjørnesten i vores dagligdag. Vi har klare strategier for at fremme inkluderende fællesskaber og forebygge mobning, så alle børn oplever skolen som et trygt sted at være.
Vi ønsker en åben og ærlig dialog med jer forældre og ser samarbejdet mellem hjem og skole som en afgørende faktor for børnenes trivsel og læring. Vi opfordrer jer til at tage aktiv del i dette fællesskab – både gennem daglig dialog og ved at engagere jer i skolens aktiviteter.
Vi ser frem til et fortsat stærkt samarbejde med jer i arbejdet for jeres børns bedste.
Venlig hilsen
Jan Wittrup
Skoleleder
Trane Skole & Børneby
Flere matrikler - fælles tilgang til læring og trivsel
Vi er flere vores skellige enheder, men har fælles fokus på læring og trivsel. Til dagligt arbejder alle hårdt på at skabe og udvikle de bedst mulige rammer for børnenes udvikling og trivsel, så de lærer mest muligt.
Fælles værdivision 2020 - 2025
På Trane Skole & Børneby arbejder vi på alle matrikler efter en overordnet organisatorisk værdivision frem mod 2025, der skal forstås som et ønskeligt fremtidsscenarie vi ønsker at realisere. Til dette arbejde anvender vi en model der hedder ”Kompetencebroen”.
Værdivisionen vi i hele organisationen har udarbejdet og formuleret lyder således:
Trivsel
Antimobbestrategien skal sikre, at alle medarbejdere på skolen har en fælles retning, når de skal beskytte børn mod mobning samt en handleplan for, hvordan vi agerer, hvis vi opdager mobning. Antimobbestrategien omfatter ligeledes en strategi mod digital mobning. Du kan orientere dig i Trane Skole & Børnebys antimobbestrategi her
Ordblindeindsats
Gennem skolens testsystem på de forskellige klassetrin samt viden fra dagligdagen, tages der stilling til, om der er behov for yderligere individuel udredning af barnet. Efter en eventuel udredning samles klasseteamet, læsevejlederen, forældrene og laver aftaler omkring tiltag og indsatser for eleven i henhold til skolens handleplan for ordblindhed.